Kunst i bredeste forstand

Gulddyssegaard

Gulddysse Kulturgård er stedet for dig, der gerne vil udøve din kunst aktivt eller præsentere kunstneriske indslag, men mangler et sted at gøre det. Vi tilbyder værksteder og lokaler, hvor der er plads, redskaber, stemning og fællesskab.

Gulddyssegård er et sted man kan drømme om… Og her er det!

Aktive medlemmers forårsudstilling 9. - 21. april 2024

Se videoen om forårsudstillingen

I forbindelse med ferniseringen den 7. april 2024 blev Marianne Druedahl hyldet for sit virke som formand for bestyrelsen i 11 år. Tusind tak til Marianne siger vi med dette digt.

Marianne afløses af Evan Lynnerup.

Så sluttede Marianne som forkvinde-mand
vi forsøgte ihærdigt at holde stand.
Du fører altid sager helt til ende
klarhed, tålmodighed, fasthed - må vi huske at kende.
Du har opfundet pedel
- og tager den selv!
Tak for at være leder med ære
rummende alle os forskellige - som dine kære.
Bydende velkommen uanset køn og år
altid øjne på Gulddysse Kulturgård.
Vi elsker dig for at vise os en sti
du har lært os at være frivillig.
Tak og glæde og kunst og fest
Nu er Evan vor nye fører-hest.

Vilhelm Wedell-Wedellsborg har skrevet digtet

Nyeste begivenheder

Indvielse af bålpladsen øst for Naturbasen

Forårsudstilling 2024 – Aktive Medlemmer

”Det er foreningens formål at etablere og udvikle et kreativt miljø for at fremme den skabende kunst indenfor kulturlivet i Roskilde Kommune.
Det er et bærende element i grundlaget at arbejde for en bred vifte af kulturaktiviteter.”

Et andet aktiv er at vi hjælper hinanden med det daglige vedligehold af “gården”, tager vores tørn på værkstederne og hjælper til ved fælles arrangementer og udstillinger.

Lokaleudlejning

Det er muligt at leje nogle af Gulddysse Kulturgårds lokaler, til kulturelle formål f.eks. foredrag, møder, koncerter, oplæsning og udstillinger.

Bestyrelsen har besluttet, at det nu er muligt for medlemmer – enkelte eller flere sammen – at leje Salen og Skovlængen for en 14 dages periode til udstilling af egne værker.

Lej som medlem for 1.000 kr.