Særudstilling

Værker af Gitz-Johansen

Fernisering søndag 18. januar klokken 13-16


Den danske maler Gitz- Johansen tog i 1932 til Grønland opfordret af polarforskeren Knud Rasmussen.  Det blev til et livslangt kærlighedsforhold til Grønland og det grønlandske folk, som gav ham tilnavnet Qalipaasorsuaq – den store maler.

Efter zoologiske studier ved Københavns Universitet gik Gitz  på Kunstakademiets Grafiske Skole.  Hans store interesse for zoologien skinner stærkt igennem i hans malerier, hvor  den grønlandske, oprindelige kultur og natur skildres med stor kærlighed. Hans billeder hænger i mange grønlandske hjem såvel som på museerne i Upernavik, Tasiilaq, Maniitsoq, Qaqortoq og Nuuk.

I 1935 flyttede Gitz og hans kone Vips til det østgrønlandske Angmagsalik/Nu-Tasiilaq, hvor de overvintrede og fik deres første søn. Opholdet gjorde kunstnerisk et dybt indtryk på Gitz, da menneskene på østkysten var såkaldt mere oprindelige, levede meget som deres forfædre, også med troen, selvom de var kirkegængere.

Gitz og Vips foretog siden mange rejser nordover. I Thule med Peter Freuchen, i Nordøstgrønland med Ebbe Munch og Eigil Knuth m.fl.

Gitz var sidste gang rent fysisk i Grønland i 1948. Den såkaldte udvikling, der var sat igangsat af den danske regering efter anden verdenskrig, huede ham ikke.

Ud over Gitz-Johansens billeder vil der blive udstillet effekter fra Grønland, som Gulddyssegårdens medlemmer har stillet til rådighed.

Udstillingen kan ses frem til 1. februar.

 








Udstillingen med værker af
Gitz-Johansen
er arrangeret i samarbejde med Gitz-Johansens søn
Jeppe Gitz-Johansen.

Foreningens 10 års jubilæum

søndag den 18. januar 2015

Til fejring af de første 10 år var der fernisering på en billedudstilling sat op af Jeppe Gitz-Johansen med hans fars billeder fra Grønland og Bornholm.

Med forud for åbningen af udstillingen havde bestyrelsen to punkter på programmet

1. Resultatet af den udskrvne konkurrence om et logo og et slogan for Gulddyssegården.

Konkurrencen om logoet blev vundet af Lise og Henning Esbensen.

Konkurrencen om sloganet blev vundet af Leif Druedahl.



De to forslag er blevet samlet grafisk til et bomærke, som blev præsenteret og som kan ses her.















2. Bestyrelsen har valgt at takke hele arbejdsteamet for deres store og mangeårige arbejde ved at udnævne alle til æresmedlemmer.



Her ses hovedparten af de nye æresmedlemmer ved udnævnelsen og overrækkelsen af det synlige bevis på æren.














Jeppe Gitz-Johansen fortalte om sin fars ophold på Grønland og om billederne inden han officielt åbnede udstillingen for de henved 150 besøgende gæster.



Jeppe Gitz-Johansen i samtale med formanden.



















____________________________________________________________________________________
Gulddyssevej 70, Gundsømagle, 4000 Roskilde    *    formand@gulddyssegaard.dk