Særudstilling

Værker af Gitz-Johansen

Udstillingen er åben dagligt kl. 11 - 16
undtaget mandage
fra 20. januar til og med
søndag den 1. februar


Den danske maler Gitz- Johansen tog i 1932 til Grønland opfordret af polarforskeren Knud Rasmussen.  Det blev til et livslangt kærlighedsforhold til Grønland og det grønlandske folk, som gav ham tilnavnet Qalipaasorsuaq – den store maler.

Efter zoologiske studier ved Københavns Universitet gik Gitz  på Kunstakademiets Grafiske Skole.  Hans store interesse for zoologien skinner stærkt igennem i hans malerier, hvor  den grønlandske, oprindelige kultur og natur skildres med stor kærlighed. Hans billeder hænger i mange grønlandske hjem såvel som på museerne i Upernavik, Tasiilaq, Maniitsoq, Qaqortoq og Nuuk.

I 1935 flyttede Gitz og hans kone Vips til det østgrønlandske Angmagsalik/Nu-Tasiilaq, hvor de overvintrede og fik deres første søn. Opholdet gjorde kunstnerisk et dybt indtryk på Gitz, da menneskene på østkysten var såkaldt mere oprindelige, levede meget som deres forfædre, også med troen, selvom de var kirkegængere.

Gitz og Vips foretog siden mange rejser nordover. I Thule med Peter Freuchen, i Nordøstgrønland med Ebbe Munch og Eigil Knuth m.fl.

Gitz var sidste gang rent fysisk i Grønland i 1948. Den såkaldte udvikling, der var sat igangsat af den danske regering efter anden verdenskrig, huede ham ikke.

Ud over Gitz-Johansens billeder vil der blive udstillet effekter fra Grønland, som Gulddyssegårdens medlemmer har stillet til rådighed.








Udstillingen med værker af
Gitz-Johansen
er arrangeret i samarbejde med Gitz-Johansens søn
Jeppe Gitz-Johansen.


____________________________________________________________________________________
Gulddyssevej 70, Gundsømagle, 4000 Roskilde    *    formand@gulddyssegaard.dk